AMEG Lodge er mit favorit hotel i Moshi, hvor jeg er kommet jævnligt de seneste 10 år. Det ligger en smule afsides med nem adgang til Moshi By. Fra hotelområdet, som er spredte "hytter" på et åbent og grønt areal, er der udsigt til Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, om morgenen og sidst på eftermiddagen i store perioder af året. Betjeningen er venlig, smilende og med entusiasme og går igen fra rengøringspersonalet over betjeningen på den lokale restaurant til hotellets manager. Man fornemmer, at de arbejder som et hold, ja nærmest som en familie med fælles interesse i at gøre det bedste for gæsterne og dermed for hotellets fremtid. Dejlig svømmepøl og et udmærket fitness center kan bruges uden ekstra betaling af hotellets gæster. Maden på restauranten er udemærket og en velasorteret bar ved restauranten er et fint sted at slappe af med en øl eller andet alt efter smag og behag. Stedet kan varmt anbefales til både forretningsrejsende og børnefamilier. Eneste lille minus er tilladelse af rygning på området.